Hvem er H/F HUSUMHAVE
HusumHave er en lille og hyggelig forening med 118 haver, der ligger i tre sektioner langs Vestvolden på den udvendige side af volden. Afdeling 1 er nord for Mørkhøjvej (havenumrene 1-54), afdeling 2 (havnumrene 101-134) og afdeling 3 (havenumrene 201-234) ligger på en lang række mellem Mørkhøjvej og Åkandevej, kun af brudt af et grønt område ved forbindelse mellem Tingbjerg og Voldparken.
Haverne er ca. 140 m2 og der må i alt være ca. 21 m2 overdækket bebyggelse på haveloddet, an på haveloddets størrelse.
Det er en nyttehaveforening, hvor der er fri adgang for alle myndige til at søge en have ved at lade sig skrive sig op på en venteliste, når denne er åben for op skrivelse.
Vestvolden er et historisk og fredet område, der har gjort at der er et varieret fugle- og dyreliv med mange forskellige planter, hvoraf nogle er fredet. Det er en oase i storbyen med mose og voldene som nærmeste naboer. Foreningen gør alt for at bevare idyllen. Der er ikke strøm, kloak eller andre faciliteter. Der er ikke tilladelse til at overnatte på grunden.